Skip to content

N1- Neurologisk introduktionskursus

Formålet med kurset er: 

Formålet med dette to-dages kursus er at klæde dig på til undersøgelse, klinisk ræsonnering og behandling i mødet med den neurologiske borger i praksis.

Teoretisk og praktisk introduktion til de fysiske og kognitive problemstillinger, man som terapeut ofte møder hos mennesker med apopleksi og andre skader i hjernen og introduktion til, hvordan disse kan adresseres. 

Målgruppe: 

Nyuddannede eller fysio- og ergoterapeuter, der er nye indenfor det neurologiske speciale. 

Indhold:

  • Teoretisk introduktion til hjernens anatomi og neurologiske udfald – fysiske såvel som kognitive og hvordan de kommer til udtryk i praksis.
  • Teori omkring forudsætninger for læring.
  • Grundig teoretisk gennemgang af den neurologiske undersøgelse samt case-arbejde og praktisk arbejde med patienter under supervision.
  • Adressering af hovedproblem samt gennemgang af behandlingsmuligheder og praktiske trænings set-ups.

Praktisk information: 

Timepris pr. Undervisningstime pr. Underviser er 1495 kr. eks. moms.

Afholdes på egen arbejdsplads eller annonceres ved afholdelse på klinikken. Det anbefales at være 12-16 deltagere. Dog maks. 8 deltager per underviser.

Ved afholdelse på arbejdspladsen er der behov for et lokale til teori og ellers adgang til træningslokale til de praktiske seancer. 

Inden kursusstart afholdes et møde mellem Apofysio og arbejdsplads, for at kurset kan tilrettelægges og skræddersyes til arbejdspladsens individuelle behov.

Back To Top