skip to Main Content
+45 60 20 95 93 info@apofysio.dk

Vi søger neuro-fysioterapeut

Vi søger neuro-fysioterapeut til 1-årigt barselsvikariat med mulighed for evt. fastansættelse. Ansættelsen er fra d. 1. december 2020.

Vi kan tilbyde et super spændende job til dig, der brænder for at gøre en forskel for mennesker ramt af en hjerneskade, brænder for det neurologiske felt – både praktisk og teoretisk og som ønsker at være med til at udvikle den terapeutfaglige neurologiske platform.

Vi søger en kollega, der:

  • Er praktisk og teoretisk velfunderet i neurologien og har minimum 2 års neurologisk erfaring.
  • Gerne erfaring med døgnrehabilitering, forflytning, lejring og relevant efteruddannelse.
  • Kan arbejde med både lette og omfattende neurologiske problematikker – fysiske såvel som kognitive – og varetage helhedsorienteret træning.
  • Er engageret, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt.
  • Er skarp i den kliniske ræsonnering og har den enkeltes mål i fokus.
  • Brænder for at udvikle sig fagligt f.eks. gennem hyppig og åben kollegial sparring, kurser, temaeftermiddage og workshops.
  • Har et energisk personligt drive og har en positiv tilgang til de daglige opgaver.
  • Evner at arbejde kreativt og helhedsorienteret med det formål at forbedre hverdagen for den hjerneskaderamte set i et større perspektiv.
  • Har lyst til at være med til at udvikle og præge klinikken, der er i løbende udvikling.

Vi tilbyder:

  • At blive en del af et fagligt stærkt team på 8 fysioterapeuter.
  • Løbende faglig udvikling gennem åben kollegial sparring og faglige kurser.
  • Mulighed for at udvikle sine kompetencer inden for intern og ekstern undervisning.
  • Et sundt arbejdsmiljø i gode fysiske rammer, medindflydelse, engagement og masser af humor.
  • Mulighed for at være med til at præge en klinik i konstant udvikling.
  • Tid til fordybelse ift. kvalitet i behandling, ræsonnering og dokumentation.
  • En ledelse med fokus på medarbejdertrivsel – anerkendelse, sammenhold og udvikling.
  • Tæt samarbejde med El-klinikken (tilbyder løsninger vedr. dropfod), som vi deler lokaler med.
  • Funktionæransættelse på 35 timer med fast månedsløn.

Om jobbet:

Vikariatet er på 32-35 timer af 1 års varighed med mulighed for forlængelse og evt. fastansættelse.

Om Apofysio:

Apofysio er en neurologisk privatklinik uden for den offentlige sygesikring. Vi tilbyder neurologisk genoptræning af høj kvalitet til mennesker ramt af hjerneskade. Vi ønsker at være et supplement til anden træning gennem det offentlige, så den enkelte opnår en højere træningsintensitet, hvilket er essentielt for at kunne komme sig bedst muligt efter f.eks. en apopleksi.

Vi lægger stor vægt på det tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde, og samarbejder i høj grad med sundhedspersoner i både det private og offentlige til gavn for vores træningspartneres forløb. Vi arbejder helhedsorienteret med individuelle skræddersyede forløb ud fra den enkeltes mål og ressourcer.´Vi har brede arbejdsrammer, og gør det, som skal til og som giver mening for den enkelte.

Udover at tilbyde neurologisk genoptræning på et højt fagligt niveau, som skaber udvikling og progression hos den enkelte, brænder vi for at løfte det faglige niveau inden for neurologisk fysioterapi. Af denne grund afholder vi kurser, workshops, foredrag m.m., alt sammen med udgangspunkt i det neurologiske speciale. Vores foredrag er ikke kun for sundhedsprofessionelle, men omhandler også temaer, som er relevante for den ramte og/eller pårørende til den ramte.

Læs mere om Apofysio på vores hjemmeside: www.apofysio.dkwww.apofysio.dk

Ansøgning + CV sendes pr. mail til: info@apofysio.dk

Ansøgningsfrist : Den 9. oktober 2020 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Ved spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte os på:
eller på tlf. 6053 0172.

Back To Top